VI SKABER OPTIMAL VASKERIDRIFT

Nortec er sat i verden for at give vores kunder markedets bedste løsninger til indbydende, professionelle vaskerier. Vi er et dansk familieejet selskab etableret i 1988 med servicering af vaskerier som vores kernekompetence – og sådan er det fortsat.

I dag tilbyder vi desuden salg og leje af professionelle vaskerimaskiner og totalløsninger på finansiering, etablering og drift af vaskerier. Gennem årene har vi opnået en uvurderlig erfaring med service, produkter og teknisk kompetence. Men også en 360 graders forståelse for behovene i en lang række brancher, som afspejler sig i både vores rådgivning og innovation.

Virksomheden har i dag ca. 100 medarbejdere, hovedsæde i Vejle og en afdeling i Brøndby. Vi har bygget Nortec på god service, og det er fortsat både vores drivkraft og vores mål. Så uanset hvilken ydelse du får fra os, er det aftryk, vi mere end noget andet ønsker at efterlade – oplevelsen af uovertruffen god service.

”Vi har fra begyndelsen valgt at dedikere os til vaskeridrift. Derfor udvikler vi ikke kun produkter og løsninger på baggrund af stor indsigt og solid erfaring. Vi yder også rådgivning og service, der fremtidssikrer vores kunders vaskerier, så de løbende imødekommer brugernes behov.”

- MICHAEL SAND
adm. direktør & indehaver, Nortec®

Billede af Michael