Vi søger en serviceminded

og selvstændig kollega med

ansvaret for sæbeudbringning

 

til en fuldtidsstilling med udgangspunkt fra

vores afdeling i Brøndby

 

Trives du i en hverdag med en stor grad af frihed og ansvar og brænder du for at levere den allerbedste service? Så er det måske dig vi søger som ansvarlig for udbringning og påfyldning af sæbe hos vores kunder på Sjælland. Hos Nortec har vi en lang række vaskerikunder over hele landet, hvor vi står for at levere og påfylde sæbe til deres professionelle vaskeriløsning. Det bliver din opgave at servicere vores sjællandske kunder med udgangspunkt fra vores afdeling i Brøndby, hvor vores sæbelager er placeret.
 

Jobbet består overordnet set af to dele. En planlægningsdel hvor du planlægger og optimerer dine ruter og udbringningsintervaller samt koordinere med internt lager og eksterne vognmænd for at sikre den optimale udførelse af dine opgaver. Den anden del består af at udbringe sæbe i din egen Nortec-varebil og efterfølgende påfylde samt kontrollere doseringsanlæggene i vaskerierne. Det vil i høj grad være muligt selv at planlægge dagen, hvilket stiller krav til dine planlægningsevner og selvdisciplin.

 

Arbejdsopgaver

 

 

 

 

 

  • Udbringning og påfyldning af sæbe til kunder på Sjælland

 

  • Koordinering med eksterne vognmænd omkring levering


 

  • Kontrol og udbedring af fejl på doseringsanlæg


 

  • Planlægning og optimering af ruter og udbringningsintervaller


 

  • Koordinering med internt lager


 

  • Færdigmelding og rapportering af opgaver både internt og til kunder

 

 

Kvalifikationer

 

 

 

 

 

  • Pligtopfyldende og ansvarsbevidst


 

  • Positiv og serviceminded


 

  • Gode planlægningsevner


 

  • Fysisk stærk


 

  • Kørekort (gerne C1 eller derover, men ikke et krav)


 

  • Evne at arbejde med elektronisk opgavestyring og Microsoft Office

 

 

Vi kan tilbyde

 

 

 

 

 

  • Et spændende og selvstændigt job i en moderne virksomhed, hvor du har store muligheder for selv at præge din hverdag


 

  • Et engageret arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi har en professionel, uformel og humoristisk omgangstone


 

  • Egen fast varebil


 

  • Vi sørger for at tilrettelægge en opstartsplan, så du bliver oplært og rustet til at kunne udføre dit job efter bedst vis


 

  • Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt

 

1/2
1/2

Om Nortec

 

 

Nortec er en af Danmarks førende leverandører af professionelle vaskesystemer og ladestandere. Siden 1988 har Nortec dedikeret sig til at levere og servicere professionelle løsninger. Det har resulteret i, at virksomheden i dag er en af Danmarks foretrukne leverandører på området. Med unikke og skræddersyede løsninger kan Nortec dække ethvert behov. Ingen sag er for stor eller lille til, at Nortec kan og vil hjælpe. Det gælder alt lige fra en enkeltstående vaskemaskine til store, skræddersyede vaskeri- og ladestanderløsninger, hvor Nortec tager sig af alt lige fra rådgivning og montering af udstyr til drift, service og brugersupport.

Ansøg

 

 

Send din ansøgning til job@nortec.dk

Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat til jobbet.

 

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte vores Business Unit Manager, Niels Meldgaard, på nm@nortec.dk eller tlf. 61 12 03 99.