Vi søger en...
 

Controller assistent

 

Besidder du et drøngodt overblik og har du evnerne til at jonglere med tal på et højt niveau? Vores førende forretningsområde TotalCare er i rivende udvikling, og som Controller Assistent får du mulighed for at være med til at bygge videre på den positive udvikling. Du vil hos Nortec få masser af frihed til at løse dine arbejdsopgaver og indgå i et team med fem temmelig dygtige regnskabsmedarbejdere og controllere, der praler af at have den bedste økonomiafdeling. Du vil være tilknyttet vores controller, som i samarbejde med dig vil tilrettelægge dit arbejde inden for vores TotalCare.

 

 

 

Du skal være med til at...
 

  • Sikre og medvirke til højt kvalitetsniveau i tilbudsberegningen
  • Håndtere og bogføre købsbilag på forbrug
  • Ordreregistrere og fakturere service- og monteringsopgaver
  • Udarbejde grundlaget for prissætning ved eksisterende kunder
  • Løse diverse ad hoc økonomiopgaver

 

Hvem er det vi søger?

Det er en fordel, at du har erfaring med lignende økonomiopgaver og har skarpe evner i Excel. For at lykkes i rollen skal du besidde følgende personlige kompetencer:

 

  • Du er en teamplayer og er smilende og udadvendt
  • Du vægter kvalitet i dit arbejde, og ordentlighed beskriver dig godt som person
  • Du brænder for at jonglere med tal og dit arbejde bærer præg af præcision
  • Du er god til at indsamle nødvendige data og få bundet løse ender sammen
  • Du holder af at arbejde struktureret og analytisk
  • Du er en god lytter og er tålmodig. Når du først går i gang med en opgave, forfølger du den, indtil den er afsluttet

 

Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med lignende arbejdsopgaver fra en anden virksomhed, men det er din lyst og evne til at arbejde struktureret, som er alt afgørende. Vi forventer, at du har en god relevant økonomisk uddannelse, der giver dig den nødvendige ballast til at kunne udføre jobbet.

 

Om Nortec

Nortec er en dansk virksomhed. Vi bygger på få stærke principper og 35 års solid erfaring. Hos os er service, driftsikkerhed og brugervenlighed i fokus.

Vi leverer vaskeriløsninger til boligforeninger og rengøringsselskaber. I alle størrelser og konstellationer. Vi leverer betalingssystemer, der gør det let at betale for vasken og betjene maskinen. Vi installerer ladestandere og hjælper brugerne godt i gang. Drift, service og support tager vi os også af. Og så udvikler vi os, naturligvis. Så med tiden vil vi sikkert tilbyde endnu mere.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

 

Spændende job 🧐

Et spændende og udviklende job i en moderne virksomhed, hvor du har store muligheder for selv at præge din hverdag.

 

Sundt arbejdsmiljø 🌼

Et travlt, kreativt og engageret arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi har en professionel, uformel og humoristisk omgangstone.

 

En solid opstartsplan 🚀

Vi sørger for at tilrettelægge en opstartsplan, så du bliver oplært og rustet til at kunne udføre dit job på bedste vis.

 

Gode personlige vilkår 📝

Vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår individuelt.

 

Sociale arrangementer 🥂

Der er løbende nye og sjove sociale arrangementer, der bliver planlagt af vores kreative festudvalg.

 

 

Ansøg her

 

Send din ansøgning på job@nortec.dk

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til selve jobbet, kan du kontakte controller Michael Morum på mm@nortec.dk eller tlf. 40 82 00 36

 

Vi glæder os til at høre fra dig.