FULDTIDSSTILLING I VEJLE

SERVICEMINDED
KUNDESERVICEKONSULENT

Billede
Billede

Er du vores nye kundeservicekonsulent?

 

Brænder du for at levere den allerbedste service, og er du god til at kommunikere på alle niveauer? Så kan det meget vel være dig vi søger. For at styrke Nortecs kundeservice søger vi nu en kundeservicekonsulent til vores hovedkontor i Vejle. Nortec er en af Danmarks førende leverandører af professionelle vaskesystemer og ladestandere, og har gennem en årrække oplevet stabil vækst. Derfor udvider vi nu vores kundeserviceafdeling for fortsat at kunne levere Danmarks bedste kundeservice til alle vore kunder og brugere.

 

Er du serviceminded, glad for at snakke i telefon og sætter du en ære i at kunne hjælpe andre, hører vi meget gerne fra dig. Du vil få en stor daglig kontaktflade til bl.a. vores teknikere, kunder, brugere og administratorer samt resten af huset. Arbejdsopgaverne består bl.a. af daglig kundekontakt via telefon, mails og chat, oprettelse af servicebesøg, fejlfinding på maskiner, fakturering, ordremodtagelse, oprettelse af nye brugere, vaskerier og ladestandere samt diverse ad-hoc opgaver.

OM DIG

Vi søger en energisk og positiv person, der vil være med til at tage Nortecs kundeservice til nye højder. Vi er en ambitiøs virksomhed, der sætter barren højt, for vi vil være de bedste inden for vores felt. Du skal kunne arbejde både selvstændigt og i vores team i kundeservice bestående af både kundeservicekonsulenter og teknikere, hvor der skabes dynamik og arbejdes mod et fælles mål. Det er en stor fordel hvis du er løsningsorienteret, har smil i stemmen og kan bevare hovedet koldt, når tingene går stærkt.

PERSONLIGE OG FAGLIGE KOMPETENCER

Vi søger en person gerne med erfaring fra en lignende stilling, men dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du skal kunne kommunikere med alle slags mennesker på alle niveauer og kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har god forståelse for brug af IT-systemer.

OM NORTEC

Nortec er en af Danmarks førende leverandører af professionelle vaskesystemer og ladestandere. Siden 1988 har Nortec dedikeret sig til at levere og servicere professionelle løsninger. Det har resulteret i, at virksomheden i dag er en af Danmarks foretrukne leverandører på området. Med unikke og skræddersyede løsninger kan Nortec dække ethvert behov. Ingen sag er for stor eller lille til, at Nortec kan og vil hjælpe. Det gælder alt lige fra en enkeltstående vaskemaskine til store, skræddersyede vaskeri- og ladestanderøsninger, hvor Nortec tager sig af alt lige fra rådgivning, montering af udstyr til drift, service og brugersupport.

 

NORTEC KAN TILBYDE DIG:

- Et spændende og udviklende job i en moderne virksomhed, hvor du har store muligheder for selv at præge din hverdag.

- Et travlt, kreativt og engageret arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi har en professionel, uformel og humoristisk omgangstone.

- Vi sørger for at tilrettelægge en opstartsplan, så du bliver oplært og rustet til at kunne udføre dit job på bedste vis.

- Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt

ANSØGNING

 

Ansøgningsfristen er d. 03. december 2021.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. 

 

Ønsker du at søge stillingen, skal du sende din ansøgning og CV til os via Jobindex' QuickApply. Klik på knappen 'Ansøg nu' for at komme til ansøgningssiden. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, arbejdsopgaver eller virksomheden, kan du kontakte kundeserviceleder, Dorthe Laigaard, på dl@nortec.dk eller telefon +45 31 22 05 02.