
Jobbet
Hos Nortec er marketing blæksprutten imellem alle vores afdelinger. Vi koordinerer projekter, udvikler kampagner og optimerer vores brand, så vi altid fremstår stærkest.
Du kommer til at fungere som den overordnede specialist, der skal udføre grafiske opgaver, koordinere mellem kollegaer og samarbejdspartnere, planlægge arrangementer og altid have sans for detaljen.
Vi er et ungt og dynamisk team, der består af en Content Specialist, marketingchef og kommerciel direktør, alle med vores daglige gang på hovedkontoret i Vejle, hvor det også forventes at du har din daglige gang.
Hvem er det vi søger?
Vi søger en person, der har erfaring fra en lignende stilling eller selvstændigt arbejde. Derudover er det også et plus, hvis du har relevant uddannelse med i bagagen eller en portefølje at vedhæfte. Du skal være ambitiøs, visionær, samarbejdsvillig og selvfølgelig brænde for alt, der rimer på marketing.
Du skal kunne mestre programmer som Adobes Illustrator og InDesign, have forståelse for udarbejdelse af tryksager og let kunne navigere i digitale værktøjer.
Vi håber på en glad og engageret kollega, der ønsker at bidrage til den aktuelle dagsorden og være med til at lægge vejen, som vi følger. Det er en stor fordel, hvis du er smilende, detaljeorienteret og glad for forandring og nye udfordringer.
Om Nortec
Nortec er en dansk virksomhed. Vi bygger på få stærke principper og 35 års solid erfaring. Hos os er service, driftsikkerhed og brugervenlighed i fokus.
Vi leverer vaskeriløsninger til boligforeninger og rengøringsselskaber. I alle størrelser og konstellationer. Vi leverer betalingssystemer, der gør det let at betale for vasken og betjene maskinen. Vi installerer ladestandere og hjælper brugerne godt i gang. Drift, service og support tager vi os også af. Og så udvikler vi os, naturligvis. Så med tiden vil vi sikkert tilbyde endnu mere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Spændende job 🧐
Et spændende og udviklende job i en moderne virksomhed, hvor du har store muligheder for selv at præge din hverdag.
Sundt arbejdsmiljø 🌼
Et travlt, kreativt og engageret arbejdsmiljø i en dynamisk organisation, hvor vi har en professionel, uformel og humoristisk omgangstone.
En solid opstartsplan 🚀
Vi sørger for at tilrettelægge en opstartsplan, så du bliver oplært og rustet til at kunne udføre dit job på bedste vis.
Gode personlige vilkår 📝
Vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår individuelt.
Sociale arrangementer 🥂
Der er løbende nye og sjove sociale arrangementer, der bliver planlagt af vores kreative festudvalg.
Ansøg her
Send din ansøgning på job@nortec.dk
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til selve jobbet, kan du kontakte marketingschef, Viktor Sand, på vs@nortec.dk eller tlf. 41 63 60 30
Vi glæder os til at høre fra dig.