Fyld altid maskinen helt op
Alt for mange vaske foregår med alt for lidt tøj og på den måde bliver der også brugt unødvendigt meget vand og energi. Det laveste energiforbrug pr. kilo tøj opnår du ved at vaske så store mængder tøj af gangen som muligt.
Undersøg hvor stor en kapacitet den maskine du benytter har og fyld den op med ca. 75-100 % af kapaciteten. På den måde opnår du et lavt energi- og vandforbrug pr. kilo tøj samtidig med, at du er sikret et godt vaskeresultat.
Overdosering af vaskemiddel giver dårligt vaskeresultat
Når du vasker, er det vigtigt for såvel miljø som vaskeresultat, at du ikke overdoserer. Følg nøjagtigt den instruktion der er på vaskemidlets emballage. Bruger du for meget vaskemiddel forringes vaskeresultatet og miljøet belastes unødvendigt.
Afstemt ressourceforbrug med Nortec vaskemaskiner
Alle Nortecs industrivaskemaskiner er udstyret med det patenterede vejesystem WSS. Systemet styrer vand, el og sæbeforbruget, så det er afstemt præcist efter mængden af tøj i maskinen. Selv få stykker tøj kan vaskes i en stor maskine – helt uden ressourcespild.
Det giver mulighed for at vælge større maskiner og dermed få stor fleksibilitet i vaskeriet uden at øge vand- og energiforbruget.