Hvad betyder professionelle maskiner?

Selvom vi er eksperter i professionel vaskeridrift, kan vi altså godt forstå forvirringen. For hvad er definitionen på en professionel maskine, hvordan adskiller den sig fra andre og hvad er alternativet?

Bedre, hurtigere, stærkere

Der er husholdningsmaskiner, og så er der de professionelle vaskerimaskiner. Hvor husholdningsmaskinerne er beregnet til én husstands gennemsnitlige brug, er de professionelle maskiner bygget, så de kan holde til livet i fællesvaskeriet år efter år.

Cover image

Cover image

Spar penge. Mange penge

En professionel maskine er væsentligt dyrere at anskaffe end en husholdningsmaskine. Men det er stadig en god investering. Konstruktionen og den bagvedliggende teknologi gør maskinen stærk og langtidsholdbar. Vil du ha’ tal? Lad gå. Hvor husholdningsmaskinen er bygget til ca. 4.600 timers vask, kan de professionelle maskiner klare over 30.000 timer. Jeres investering tjener sig derfor hjem vask for vask, og med tiden sparer I mange penge.

Features i fokus

Maskinerne kan tilpasses til jeres specifikke behov og branche.

Cover image

100% programmerbar

I siger frem – vi programmerer

Nogle har brug for længere tørretider, andre for flere omdrejninger eller programmer med højere temperatur. Der findes stort set ikke det behov, vi ikke kan programmere os ud af. Sig frem, så laver vi løsningen.

Intelligent kommunikation

Det lyder lidt nørdet, men det betyder faktisk bare, maskinerne opsamler data. Den indsamlede viden bruger vi til at optimere løbende, så I får mest muligt ud af maskinen.

3 gange grønnere

Professionelle maskiner vs. husholdningsmaskiner? Lad os få fakta frem i lyset. Kan vi minimere ressourceforbruget, er det jo ikke kun til gavn for klimaet og økonomien. Det giver også en bedre mavefornemmelse hos alle dem, der bruger maskinerne til daglig.

Lavere
energiforbrug

Når du vasker i professionelle maskiner i et fællesvaskeri, bruger du kun 1/3 af den energi, som du ville bruge i husholdningsmaskinen i lejligheden

Cover image

Lavere
vandforbrug

Det samme gælder vandforbruget. Dit vandforbrug i fællesvaskeriet er kun 1/3 af det forbrug, du vil have, hvis du vasker i en husholdningsmaskine i lejligheden