Cover image
01/09/2025

Nortec opkøber drivee

Nortec styrker sin position og bliver en af Danmarks største aktører på markedet for offentlige ladestandere med opkøbet af drivee, som trådte i kraft den 1. september 2025. Med drivee ombord bliver vi endnu bedre rustet til at levere professionelle opladningsløsninger til boligforeninger, etageejendomme og virksomheder – og vi tager samtidig et vigtigt skridt i rejsen mod en grønnere fælles fremtid.

Et centralt skridt i vores rejse

Opkøbet af drivee er et naturligt og glædeligt skridt for Nortec. Begge virksomheder deler de samme værdier: kvalitet, enkelhed og nærværende service. Sammen får vi nu endnu bedre mulighed for at udvikle løsninger, der gør hverdagen lettere for elbilister i hele Danmark.

Vores fokus har altid været at tilbyde tilgængelige og brugervenlige løsninger til vores kernekunder. Med drivee som en del af Nortec styrker vi vores kompetencer og åbner op for nye muligheder, der kommer både kunder og brugere til gode.

Michael Sand, adm. direktør i Nortec

Vækstrejsen fortsætter

drivee er en dansk ladestanderoperatør, der på få år har vokset sig til at administrere ca. 2.300 ladepunkter i Danmark – både AC- og DC-ladere. Virksomheden fortsætter som selvstændigt brand under samme navn, så kunderne vil ikke opleve ændringer i deres daglige brug.

Vi er ekstremt stolte over, at drivee nu bliver en del af Nortec. Vi ser en klar synergi i vores tilgang til både løsninger og kundeservice, og vi glæder os til at bidrage med vores faglighed i Nortecs videre rejse.

Kristoffer Krüger og Simon Slott May, medejere af drivee
Cover image

Michael Sand, Kristoffer Krüger & Simon Slott May

Nye kompetencer

I forbindelse med opkøbet træder medejere i drivee Kristoffer Krüger og Simon Slott May ind i Nortec, hvor de får en central rolle i videreudviklingen af opladningsløsninger. Deres erfaring og branchekendskab giver os stærke kompetencer inden for teknologi, installation og service.

Medejer i drivee, Peter Lorentzen, frasælger sine ejerandele, men fortsætter samarbejdet med drivee som leverandør og sparringspartner.

Det har været en spændende rejse at være medejer af drivee, og jeg har haft et stærkt samarbejde med Kristoffer og Simon. Nu er tiden inde til, at drivee tager næste skridt, og vi er overbeviste om, at Nortec er den helt rigtige partner til at videreudvikle selskabet.

Peter Lorentzen, medejer af drivee

En samlet styrke

Med opkøbet følger også drivees installationsafdeling, som fremover bliver en integreret del af Nortec. Det betyder, at vi nu kan håndtere hele processen – fra installation til køreklar ladeplads. Resultatet er en komplet løsning, hvor vores kunder kan læne sig trygt tilbage og overlade alt til Nortec.

Vi tror på en grønnere fremtid

Opkøbet af drivee er mere end en strategisk udvidelse – det er en investering i en fremtid, hvor elbiler spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling. Med drivee ombord kan vi fortsat udvikle de bedste løsninger til vores kunder som styrker Danmarks ladenetværk, så det bliver nemmere for alle at vælge elbilen.

Vi tror på, at vi sammen med kunder, partnere og brugere kan skabe en fremtid, hvor bæredygtighed og teknologi går hånd i hånd. Vores mission er at gøre det grønne valg til det nemme valg – og med drivee ombord tager vi et stort skridt i den retning, samtidig med at vi udbygger Danmarks ladenetværk.

Michael Sand, adm. direktør i Nortec

Nysgerrig på mere?

Cover image

Niels Meldgaard

forretningsudviklingschef
Employee fallback image

Kristoffer Krüger

head of E-Mobility, technology & customer experience
Employee fallback image

Simon Slott May

head of E-Mobility, installation & operation