Cover image
12/06/2026

Nortec styrker sig yderligere med nordjysk investor

Nortec har for første gang åbnet ejerkredsen for en ekstern investor og med en markant aktieudvidelse styrker Nortec sin position i Danmark og i Europa.

To familievirksomheder med fælles værdier 

Bag investeringen står Henrik Sørensen og Stenseminde Holding ApS, der ligesom Nortec er en familieejet virksomhed, hvor man grundlæggende ser ens på, hvordan man driver en forretning. Det handler om et værdisæt baseret på kundefokus, ansvarlighed, samarbejde og udvikling. Og om at bygge en virksomhed hvor gode kundeløsninger og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Det har været en stor beslutning at bringe en ekstern investor ind i ejerkredsen, og interessen fra mange investorer har været overvældende, men Henrik har vist sig at være det helt rette valg. Både som menneske og i sin måde at drive forretning på. Han ved, hvad det kræver at bygge en virksomhed op over tid, og vi deler en tilgang, hvor det rigtige hold omkring os og det at sætte kunderne først i alt, hvad vi gør, er helt centralt.

Michael Sand, adm. direktør og hovedaktionær i Nortec

Bygge videre på det gode fundament 

Selvom Nortec er i bevægelse, er Danmark fortsat kernen i forretningen. Investeringen skal derfor være med til at styrke det og give plads til at fortsætte udviklingen. Det handler om at investere i organisationen, i den daglige drift og i de løsninger og services, som kunderne møder i hverdagen. Samtidig fortsætter Nortecs udvikling og ekspansion i Europa, hvor nye markeder og yderligere opkøb fortsat er målet.

Jeg har valgt at investere i Nortec, fordi det er en virksomhed med stærke rødder og en klar retning. Det er tydeligt, at Nortec både ved, hvor de kommer fra, og samtidig har modet til at udvikle sig og tænke ud over Danmarks grænser. For mig er det et langsigtet samarbejde, hvor jeg forhåbentlig kan være med i mange år og bidrage undervejs.

Henrik Sørensen, Stenseminde Holding ApS

Endnu en erfaren stemme i bestyrelsen  

Som en del af investeringen træder Henrik Sørensen ind i Nortecs bestyrelse. Her bringer han mange års erfaring fra erhvervslivet med sig og har som tidligere CEO i DESMI været i spidsen for at udvikle virksomheden fra en dansk pumpeleverandør til en international forretning.

Efter salget af DESMI i 2022 har han drevet sine investeringer gennem Stenseminde Holding ApS, som er et familieejet investeringsselskab med fokus på langsigtede investeringer. Gennem selskabet bliver Henrik Sørensen og familien ejere af 25 procent af aktierne i Nortec.

Pressekontakt