Besigtigelse fra Juni 2024
Juni-besigtigelsen fulgte kortlægningsplanen, hvor der blev undersøgt efter padder, fugle, planter, pattedyr og sommerfugle. Der blev generelt registreret arter typiske for lysåbent græsland med lavt næringsindhold og god soleksponering. Der var få pattedyrarter, men spor efter kronvildt blev fundet i de fleste prøvefelter. To paddearter blev registreret: butsnudet frø og lille vandsalamander. Der blev også fundet flere butsnudede frøer og skrubtudser på land. Ingen krybdyr blev observeret. Desuden blev der undervejs fundet køllesværmere, vandnymfer og guldsmede, som er noteret i artslisten.
Besigtigelse fra April 2024
Aprilbesigtigelsen fulgte kortlægningsplanen, hvor der blev undersøgt efter padder og dagsommerfugle. Området til skovrejsning blev også botanisk undersøgt for at dokumentere udviklingen fra baselineregistreringen. Generelt blev der registreret arter, som er typiske for åbent land, men ingen paddearter blev fundet. Dog blev der opdaget frostskadede ægklumper fra butsnudet frø. Der vil blive undersøgt for padder igen i juni. Yderligere fire arter blev registreret under besigtigelsen.
Artsoversigt
Her kan du se en oversigt over de forskellige planter, dyr og insekter, som lever og vokser i de smukke naturområder spottet i Norlands naturområder.